Elcykel Batterier

Elcyklen er kommet for at blive, det er efterhånden slået fast. Men har du tænkt på, hvor længe dit batteri kan holde ? Hvilke muligheder du har, hvis dit batteri pludselig står af ? Eller hvad nu hvis dit kørselsbehov vokser over dit batteris kapacitet ?

Indhold, der kan skjules

Mit batteri virker ikke

Der kan være mange grunde til, at et batteri ikke virker. En defekt BMS er en ting, men oftest ser man, at det er battericellerne, der er kollapset. Dette kan ske fra den ene dag til den anden, eller gradvist over tid. Battericeller er en sliddel og derfor kan de ofte udskiftes.

Se nedenfor, hvordan du får repareret dit batteri.

Jeg har ikke strøm nok på mit batteri

Er dit kørselsbehov blevet større siden du købte din cykel og ville lidt mere kapacitet på batteriet gøre en forskel ?
Så er der ved mange batterier mulighed for, at opgradere battericellerne til større kapacitet.
Der er stor forskel på, hvor meget man kan opgradere forskellige batterier.

Se nedenfor, hvordan du for opgraderet dit batteri.

Min oplader virker ikke

Din oplader vil pludselig ikke lade dit batteri op.

1. Tjek om din lader har en sikring, denne kan ofte være sprunget.

2. Er laderen defekt kan vi til langt de fleste batterier skaffe en ny lader. Eller en ekstra lader, hvis nu man f.eks. også ønsker en i sommerhuset.

Se nedenfor, hvordan du får en ny oplader.

Udvendige defekter på batterier

Batterier er udstyret med forskellige elementer. Det være sig batterilås, tændingslås, strøm indikator, tænd/sluk knap mv. Alle disse ting kan gå i stykker og hvad gør man så? Heldigvis kan næsten alle disse dele laves eller erstattes.

Se nedenfor, hvordan du kontakter os omkring batteridele.

Kan alle batterier serviceres

Desværre ikke. Bla. serviceres batterier fra Bosch, Shimano og Yamaha ikke. Det er primært en løsning på bla de "billigere" systemer, ældre systemer eller på systemer hvor originalt batteri ikke længere kan anskaffes.

Kontakt os for at høre mere om netop dit behov.

Bestilling af batteriservice, eller ny oplader.

For at rekvirere batteriservice, er der flere muligheder.

Den nemmeste er, at du sender en mail til info@soldalenscykelservice.dk. I mailen beskriver du kort, hvad der er galt eller hvad du ønsker. Det er vigtigt, at du vedhæfter billeder af dit batteri, så det tydeligt ses hvilket batteri der er tale om og hvor mange Volt og Ah det er på. Er det en oplader, et defekt stik eller batteri element, er det vigtigt at du vedhæfter billeder af nuværende lader, stik eller batterielement. Herefter vil du blive kontaktet hurtigst muligt.

Du er naturligvis også velkommen til at ringe på tlf 41 10 40 06 eller komme forbi værkstedet.